Hvad sker der med skovene, når klimakompensationsperioden udløber?Opdateret 20 dage siden

Varighed er et af de vigtigste kriterier for troværdig klimakompensation. Projekterne er udformet til at maksimere den langsigtede effekt ved kun at medregne den andel af tømmeret, der udgør en reel ekstra kulstofbinding. Størstedelen af tømmeret anvendes til byggematerialer og andre langtidsholdbare træprodukter, som fortsætter med at lagre kulstof i årtier eller endda århundreder efter, at træerne er fældet. Samtidig arbejdes der løbende på at udvikle metoder, der styrker projekternes langsigtede varighed.

Da projekterne kun omfatter den ekstra andel af tømmeret, er skovejerne ikke forpligtet til at beskytte kompensationsområdet permanent. Desuden vil en urørt gammel skov med tiden gradvist blive en nettokilde til CO₂-udledning, efterhånden som træerne dør og nedbrydes. Set ud fra et kulstofbindingsperspektiv er permanent beskyttelse derfor ikke nødvendigvis den mest effektive løsning. I stedet vejledes skovejere mod de mest bæredygtige former for skovdrift.